Christmas World messen 2017

- Kategorier: Nyheder

De populære farver i år for julen 2017

Der var rigtig mange flotte kommercielle temaer, hvor det var traditionelt med et tvist. Til den skandinaviske kunde var der en masse flotte rustikke dekorationsgenstande i naturlige materialer, som var kategoriseret under temaet ”inspired by nature”.

En farve som jeg virkelig lagde mærke til, var farven Night Blue. En dyb mørkeblå farve som er fantastisk flot kombineret med guld. Guld har altid været en stærk farve og er her helt sikkert for at blive.

De klassiske farver som jule rød og bordeaux var at se mange steder, men den grønne farve sniger sig også mere ind i flere juledekorationer.

Rød og guld er en klassisk julefarvekombination, men jeg spottede også rød og sølv som en nyere, men mere utraditionel farvekombination. 

Bronze og varm-guld farver har i mange år været dominerende og ses stadig, men jeg tror, at de er lidt på vej ud.

 

Trendzonen

Til messen er der en trendzone, som viser de lidt mere vilde trends. Denne gang hed den Surprise Surprise og vi blev da også noget overrasket. I år var trenden kitch, pastelfarver med et ”Disney & America” tema. Dvs. Lyserøde og pastelfarvede elefanter, pudler og balloner. Trenden gik ud på at alt er muligt og alt kan sættes sammen i sjove og forunderlige kombinationer.

 

Mange flotte kunstige planter og blomster

Vi køber kun planter og blomster i meget høj kvalitet hos vores leverandører og vi holder altid meget af at se deres udvalg til messen, så vi kan se og røre produkterne, inden vi køber. Tendensen vedrørende kunstige planter er en mosset overflade samt planter, som kan hænges op. Sukkulent planter er også meget populære og rigtige fine i år. Bemærk, at alle blomster og planter på billederne er kunstige – man kan faktisk ikke se at de er kunstige, medmindre man rører ved dem. 

 

På billedet ses min kollega Christina, mens hun er i gang at gennemgå kollektionen med vores hollandske leverandør. 

 

Trends overordnet

Jeg lagde mærke til, at de lidt mere rustikke overflader som reb og beton, var en gennemgående ny trend. Jeg så også, at der var flere produkter, hvor natur og plastik blev kombineret – som disse flotte stjerne i træ og plastik-lys. 

 

En anden trend på messen var, at gæsterne gerne ville underholdes og have oplevelser. Derfor havde man indrettet steder og områder på messen, hvor man bl.a. kunne tage en sjov eller flot selfie. Vores lysleverandør havde lavet en gimmick med et tog fyldt med lys, hvor man kunne tage et foto af sig selv.

Ja det skulle vi selvfølgelig også som en afslutning på en meget spændende messe i Frankfurt. 

  

Hvis du har nogle spørgsmål eller gerne vil have rådgivning om dekoration af butik eller event, så kontakt mig på mail@brondsholm.dk 

- Irena Sibbern, Adm. direktør