Hop med på den grønne bølge helt uden vand

Udgivet: 2019-03-06 13:56:25
Kategorier: Nyheder

Er du en af dem, der altid kommer til at tage livet af dine planter? Så gør som flere og flere danskere, der er begyndt at gå nye veje i jagten på den grønne bolig. I takt med at botaniktrenden vokser, gør efterspørgslen på praktiske alternativer også, og det har skabt stor interesse for kunstige planter og kunstige blomster.  

”Vi mærker en stigende interesse for kunstige planter i boligen. Tidligere har det mere været steder, hvor vi ikke kunne passe planterne, eksempelvis i venteværelser eller på kontorer. Men flere og flere danskere har fået øjnene op for de mange fordele, der er ved kunstige planter i deres private bolig. Især store grønne planter er meget populære, men også blomster vinder mere og mere frem,”
fortæller Irena Sibbern adm. direktør i Brøndsholm A/S.

    


Grønt uden besvær

Populariteten stiger, fordi kunstige planter og blomster er et praktisk alternativ til naturlige planter, og så er de skabt i så høj kvalitet, at det er virkelig svært at skelne en kunstig blomst eller plante fra en naturlig. Kunstige blomster får dit hjem med på den grønne bølge uden at stjæle tid i en travl hverdag og skaber den populære botaniske stil, på en let og problemfri måde. For planterne passer sig selv, skal ikke vandes, og du behøver ikke bekymre dig om planternes placering i forhold til lys, skygge, træk eller temperaturer.   

 

Med en kombination af store grønne planter og prints af botaniske motiver kan stuen få et eksklusivt look, og lækre plantekrukker giver planterne de bedste forudsætninger for at tage sig flot ud. Krukker i rå beton kombineret med træ skriver sig lige ind i boligtrenden anno 2018 og løfter det grønne look til et højere niveau.

 


De pynter både ude og inde

Også udendørsarealer kan hjælpes på vej med kunstige planter. Udvid altanens plantesamling med et par kunstige planter, der kan tåle livet udendørs. De kan uden problemer stilles på en skyggefuld plet eller i et køligt hjørne, hvor naturlige planter giver op.