Kunstige planter udendørs

- Kategorier: Nyheder

Alle har et sted i haven, på altanen, på terrassen eller i sommerhuset, hvor det er lidt bøvlet at få skabt en grøn oase. Det kan skyldes, at der er for meget skygge eller sol, eller at der ikke bliver vandet. På nogle pladser er det blæst, det gør det svært at kunne indrette med planter og blomster. Her kan kunstige planter være en god hjælp. Kunstige planter er nemlig ikke kun til badeværelser og rum uden vinduer.

Der er mange forskellige kunstige planter på markedet, som også er UV-beskyttede, så du kan sandsynligvis få din yndlingsplante i en naturtro udgave. Ellers kan du lade dig inspirere til at skabe en sydlandsk middelhavsstemning med oliven- og citrontræer eller et strejf af et varmt paradis med grønne og blomstrende eksotiske planter. Endelig er det let at skabe en flot variation - der er findes også flotte kunstige blomster og hængeplanter.

Lad dig inspirere af kunstige blomster og kunstige planter her. 

Fordelene ved kunstige planter

Med kunstige, naturtro planter sparer du tid på på pleje og pasning. Rigtige planter kan drysse på møbler, puder eller parasoller og lave pletter. De skal også vandes, hvilket kan være en udfordring i en tør sommerperiode - især, hvis du tager på ferie eller ikke er i sommerhuset så tit. Det er rigtigt ærgerligt at investere i et stort oliventræ eller en flot citrusplante, der ikke overlever.

Hvis du har dyr eller børn i nærheden af dine kunstige planter, er der ingen fare for at de spiser eventuelt giftige planter. Kunstige planter skal du heller sætte i køligt, mørkt vinterhi, og du behøver ikke frostsikre dem.

Det eneste, du skal være opmærksom på med kunstige planter på solrige pladser er, at de helst skal være UV-beskyttede.

Se vores udvalg af kunstige træer og palmer her

Indret de svære steder med kunstige planter og blomster

Der er flere muligheder udendørs, hvor kunstige planter og blomster virkelig kan løfte et område,  herunder:

Pladser med (for meget) skygge. Det kan være et nordvendt område, hvor solen aldrig kommer eller hvor det eneste, der gror, er mos og alger. Store træer kan også skabe pladser med for lidt lys, hvor intet vil gro.

Pladser med (for meget) sol. Ikke alle planter trives lige godt i direkte sol, og hvis de gør, skal de vandes ofte.

Pladser med (for meget) blæst. En del planter er overraskende sarte over for vind. De taber blade, de sætter ikke frugt eller blomstrer ikke og de ser afpillede ud af mistrivsel.

Pladser, man gerne vil give et grønt løft - f.eks. et kedeligt hegn, en kedelig mur eller en nybygget terrasse, der kan nyde godt af kunstige planter til at give et hyggeligt, naturligt præg. 

Blomster i krukker og flet - skab hyggelige udtryk i haven

Med forskellige højder på krukker og planter kan du lege med udtrykket på din udeplads. Hvis du har god plads på terrassen, kan du inddele blomster i krukker i mindre rum ved hjælp af høje planter eller græs.

Du kan stille kunstige planter i en lille gruppe, på række, bag dine loungemøbler som en grøn væg - eller i en lille hestesko med nogle hyggepuder i midten. På den måde kan du inddele større områder i små, hyggelige grupperinger eller skabe din egen, lille oase. Du kan også hoppe med på bølgen og lave din egen plantevæg med kunstige planter på plader eller måtter.

Mange kunstige palmer og planter kommer i en urtepotte, som du kan stille direkte ned i de krukker, du allerede har. Ellers kan du indfange og understrege det look, du ønsker med krukker og urtepotteskjulere i de rigtige farver, former, højder eller materialer.

   

Gode råd om kunstige planter udendørs

Hvis du vil indrette dig med kunstige blomster og planter udendørs, kan du overveje disse ting:

Hvor meget må blomsterne og planterne fylde? Vil du gerne have små eller store planter - eller et mix? Er du til mange små eller få store - eller måske en plantevæg?

Hvordan giver planterne det bedste udtryk? Hvor skal de skabe en hyggelig krog eller skabe liv i et kedeligt hjørne?

Hvor skal de stå? Tag hensyn til, hvordan I bruger haven eller terrassen. Placér dine planter og blomster, så de ikke er i vejen for fx leg eller udsyn over haven i øvrigt.

Har du nogle yndlingsplanter, palmer eller blomster? Så vælg dem, da de vil gøre dig mest glad at se på

Kunstige planter er ikke som naturen har skabt dem. Men de kan hjælpe med at give et grønt indslag på de lidt svære områder i haven, på terrassen eller altanen, ved udhuset eller i sommerhuset, hvor naturlige blomster og planter ikke trives.

Vi har 5 stjerner på Trustpilot. Se vores reviews her.

Tag et kig på vores andre blogindlæg hvad end, at du ønsker inspiration til indretning af dit drivhus eller inspiration til at lave en hjemmelavet adventskalender, når julen nærmere sig i december.