Skab en eventyrlig jul – for både store og små familiemedlemmer

- Kategorier: Nyheder

Julen er lige rundt om hjørnet, og de fleste har travlt med at skabe den rette julestemning. Er det tid til at opgradere kassen med julepynt?

Irena Sibbern Adm. direktør fortæller hvad der er særligt populært i år, "Julen er den magiske tid på året, hvor vores drømmer går i opfyldelse, og eventyr opstår. I år har vi ladet os inspirere af dyrenes verden, eventyrene og julemagi, da vi udvalgte årets julepynt. Denne jul har vi satset på dyr. For mange er deres dyr en del af familien, og selvfølgelig skal de også hygge sig i julen"

Det er en gammel tradition, at der i julen blev sørget ekstra godt for dyrene. Bare tænk på den populære julesang med linjen ”lænkehunden selv får dobbelt sul, den skal også vide, det er jul”. Og nogle af årets store hits er julesokker til familiens kæledyr og særlige julepuder til hunden. 

Julen er også børnenes fest

Julepynt er for mange lig med røde julekugler, flettede julehjerter og stjerner. Men man kan også gå mere alternativt til værks, når træet skal pyntes. Julen er hjerternes fest, og for børnenes skyld kan man også hænge små biler, soldater og flyvemaskiner på træet til stor glæde for de kære små i familien.

”Man kan selvfølgelig pynte juletræet med traditionel julepynt, men vi ser mere og mere en trend, hvor folk ønsker at pynte juletræet efter deres egen personlige stil. I julen skal man være kreativ, så hvorfor ikke pynte op efter sin egen smag?” spørger Irena Sibbern. 

Mellem børnenes kreationer og gamle familieklenodier, kan de firbenede familiemedlemmer blive repræsenteret på årets juletræ. Du kan også sætte små biler og cykler med juletræer og gaver blandt dine juledekorationer. 

    

Vi har i år fået små træbjørne med lille sløjfe der kan pynte på juletræet eller en grangren, mon ikke de søde juleklædte kæledyr kan få smilet frem hos både store og små, når de titter frem mellem juletræets grene. Nøddeknækkeren er elsket af mange, og julepynt med nøddeknækkere er hvert år meget populære og er en fin detalje på ethvert juletræ.  


Dyrefigurer hitter i julen

Naturen har i de seneste år været den helt store inspirationskilde til julepynten. Og efter i mange år at have handlet om blade og blomster, er det nu dyrenes tur. Tendensen er, at kæledyr får en større og større plads i familierne, og det afspejler sig også i boligindretningen.

Og du kan sagtens tage trenden og bruge i din julepynt.

De mindre udgaver af dyr kan være dekorative på et fad sammen med lys og blomster. De pynter også fint i nisselandskabet eller på kaminhylden. De større dyr er flotte at sætte på gulvet sammen med grønne buske og juletræer. 

    

Julen skal også være hyggelig for familiens firbenede medlemmer, en dejlig pude med granmønster og et stort kødben. Du kan også skabe et smukt julehjørne f.eks. på et lille bord med et lille grantræ, stearinlys og pynt med nogle løse fine julekugler med dyremotiv. Vi har mange fine dyremotiver at vælge imellem, eksempelvis små hunde og katte med nissehuer lige til at hænge op.


Langtidsholdbar julehygge

Julen varer lige til påske. Men det gør hverken juletræ, pyntegran eller dekorationsgrønt.

Mange elsker at sætte juletræ op og glæde sig over det hele december og også gerne ind i januar. Glæden falmer dog i takt med at træet mister sine nåle og den grønne farve forsvinder, så træet bliver trist og gråt at se på.

Vil du gerne have et struttende og grønt juletræ hele december, er et kunstigt juletræ helt oplagt. Der er sket meget inden for produktionen af kunstigt gran, og i dag findes der kunstige juletræer, der er så naturtro, at det næsten er umuligt at skelne de kunstige juletræer fra de naturlige. Med kunstigt gran får du grøn og naturtro julehygge, der ikke bare holder til påske.

     

 Kunstige grantræer  Kunstige grantræer med lys  Kunstige grantræer med sne Kunstige hvide grantræer